Domæne
Hvad er et domæne? Det kan du læse mere om her.
Hvis du ikke har dit eget domæne, vil du kunne bruge domænet foreningsnavn.foreningshjemmeside.dk til at komme ind på hjemmesiden, og med dit eget domæne vil du f.eks. kunne bruge foreningsnavn.dk.
Det er ikke nødvendigt at have sit eget domæne for at bruge Foreningssider.dk, men det er en god idé, så dine besøgende skal skrive en kortere hjemmesideadresse, når de skal besøge hjemmesiden.
Uanset om du har en eksisterende hjemmeside eller vil oprette en ny, så kan du tilknytte dit eget domæne, I begge tilfælde er du ansvarlig for at sikre, at domænet er ledigt og at det bliver købt. Domænet kan f.eks. købes hos Wannafind eller one.com.
Bemærk at der er en afgift på domæner - på DK-domæner er prisen 50 kr. inkl. moms. pr. år.
For at kunne tilføje et domæne skal domænet pege på vores server. Dette kan du gøre ved at følge denne guide:
- Log ind hvor dit domæne er blevet købt
- Under indstillingerne for dit domæne, skal du finde DNS/domæne-indstillinger
- Opret eller rediger et "A-record"
- I host/domæne angiver du foreningsnavn.dk
- IP sættes til 89.188.72.90
- TTL sættes til 3600
- Opret eller rediger et "CNAME-record" for foreningsnavn.dk
- I host/domæne angiver du www.foreningsnavn.dk
- CNAME sættes til foreningsnavn.dk
- TTL sættes til 3600
Foreningsnavn.dk erstattes af jeres eget domæne.
Hvis du har en anden person, som styrer dit domæne, kan du sende en mail med oplysningerne under domæner, når du er logget ind i vores dashboard.
Har du brug for hjælp, sidder vi naturligvis klar til at hjælpe dig gennem processen.
Vi kan også hjælpe med at registrere dit nye domæne og lave opsætningen for dig.